Kommer man kørende på Amtoftvej imod Øsløs på
Sydhannæs, vil man på venstre hånd få øje på en firlænget
gård af betydelig størrelse. Det er ”Søndergård”, der i
mange år var den største gård i Øsløs sogn.
Søndergaard” i Øsløs nævnes første gang i 1568.
Søndergaard grænser op til Limfjorden mellemØsløs og Amtoft - ca. 200 m fra offentlig badestrand med badebro og toiletfaciliteter - der er rige indkøbsmuligheder enten i Fjerritslev (ca 25km)eller i Thisted(20km) / Hanstholm, (28km)Alle 3 byer har desuden museer samt spændende natur.
Vores gård har et mindre dyrehold - Heste samt ungkreaturer-
Ligger tæt ved det store fuglereservat Vejlerne - der er mange spændende gravhøje og fortidsminder i nærheden
Vejlerne er et kæmpestort naturområde beliggende i det Hanherredske område mellem Lønnerup Fjord i vest, Lund Fjord mod nord, Bygholm Vejle i øst og Limfjorden mod syd.
Området er ca. 6000 hektar stort, og dækker en del forskellige og varierede naturtyper som eng, strandeng, rørskov, mose og fjord. De mange fjorde i området var tidligere sammenhængende med Limfjorden, ligesom områderne der nu går under tilnavnet Vejle, var en del af Limfjordens mere kystnære vande
”Søndergård” har fundet sin plads i skønlitteraturen.
Øsløsdigteren Johan Skjoldborg lader sin fortælling ”Den
sidste”, foregå på gården. Personerne i novellen har ingen
forbindelse med de rigtige ejere af gården. Historien, der
handler om sociale skel og ulykkelig kærlighed, blev
første gang trykt i samlingen ”Ensomme folk”, der udkom
1909. Senere er den genoptrvkt i diverse Skjoldborgudgivelser,
senest i ”Udvalgte fortællinger” bd. 2 (1984). I
sine erindringer ”Min mindebog 1, barndommens dage,
der udkom 1934, fortæller han en gribende historie om sin
farmor og faderen og hans brødre.
”De tre brødre blev kaldt ”Malenes drenge”. De var
store og stærke og havde et fortræffeligt humør, selv om
der så tit var for lidt brød i huset. Moderen havde gerne
noget med hjem om aftenen, men drengene var nogen
slughalse. Såsnart de kunne gøre nytte gik også de på
arbejde i ”Søndergård”. Når de var i marken og passe
kreaturer, listede de sig til at trevle tøjrrebet, snoede
snørebånd af hampen og solgte dem (sammen med hægter
og maller, som de også lavede) til pigernes livstykker”
Som en slags afrunding af denne lille artikel om
”Søndergård”, kan det oplyses, at gårdens nuværende
adresse er Amtoftvej 14 og har matrikelnummer 17 a.